Strade Bianche

Italien - Toscana

Toscana er en fantastisk vært for cykelryttere og for jeres ferie! Synet af bakkede marker, cypresser og oliventræer er som taget ud af en farverig billedbog. I foråret viser landskabet sig fra sin grønneste side. Om sommeren skifter farven til guld. Solsikker vokser op, høruller ligger på markerne og vinmarkerne er fulde af skinnende druer. Og så har I ikke engang set Firenze, Pisa og Siena!

Toscane

Hårdt arbejde på hvide veje

Strade Bianche er for de allerbedste professionelle cykelhold. En del af denne 190 km lange rute består af uasfalterede veje. Af og til er der hvidt grus drysset over vejene, hvilket har givet navnet Strada Bianche (hvide veje). De forskellige typer overflader giver både bjergryttere og brostensryttere en chance for at vinde dette løb!

Go Team Jumbo-Visma!

Intet bjerg er for højt og intet jordspor for hårdt for vores Jumbo-Visma helte. Syv topryttere vil stille til start i Siena. Førende er klassikerspecialisten Wout van Aert, som vandt løbet i 2020. Sammen med Tobias Foss, Robert Gesink, Chris Haroper, Nathan Van Hooydonck, Timo Roosen og Paul Martens (med forbehold for ændringer) vil han tage denne hårde, uasfalterede kamp op.

Siena

Strade Bianche starter og slutter i middelalderbyen Siena. Ser I byen oppefra, forstår I hvorfor. Alle gader fører til pladsen, som er byens bankende hjerte. Med sin muslingeskal form, delt i ni lige store og historiske bygninger, ligner Oiazza dek Campo en stenversion af skønhedens gudinde Aphrodite. I vil falde pladask for Palazzo Pubblico og det 100 meter høje Torre del Mangia!

Historisk hesteløb

Det er ikke kun cykelryttere, der racer rundt om pladsen. Den 2. Juli og 16. August er det hestehove og hestesko, der ringer i ørene, når Piazza del Campo omdannes til arena for Palio, det legendariske hesteløb mellem byens 17 kvarterer. Den vigtigste regel er, at der ingen regler er. Det handler kun om at vinde!

Must-sees i Siena:

  • Det historiske centrum: timers slentren gennem smalle stræder
  • Duomo Santa Maria, den gotiske kirke i sort og hvidt marmor
  • Fonte Gaia, bombastisk fontæne fra 1429, der nu til dags er en populær pool for duer

Pienza

Et dejligt stop på vejen er byen Pienza, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Lille i størrelse, men stor af betydning. Pienza er en stor udstilling af renæssance arkitektur. Pave Pius II, som boede her, beskrev Pienza som ’renæssancens ideelle by.’ Gå en tur på Piazzo Pio II og Palazzo Piccolomini, I vil aldrig glemme det!

Fotomulighed!

Nogle gange må I bare bremse op. Som ved Cappella della Madonna di Vitaleta, et smukt kapel beliggende helt ensomt i landskabet. To fyrretræer står vagt ved indgangen. Når I stiger ud af bilen, beder I stille til at batteriet på kameraet ikke er løbet tørt...

Val d’Orcia

Landskab fra et postkort

Farten sættes op og mange italienske verdensarve passerer forbi langs Strada Bianche. Fx Val d’Orcia, det skønneste landskab i Toscana. Se dalen fra jeres bil og hold godt fast i rattet, for vejene svinger og kurver sig gennem de bølgende bakker. I møder en ny udsigt efter hvert sving og kurve. Landskab fra et postkort!

Lad os få noget vin!

Montepulciano

Er vandflasken tom? Sluk tørsten i Montepulciano. Denne verdensberømte vinlandsby ligger nær Strade Bianche og er det perfekte pitstop. Bare spørg vinentusiaster om Vino Nobile di Montepulciano og de vil smile stort. Denne dejlige kvalitetsvin lavet af Sangiovesedruer, lagres i årevis i egetræstønder, før de forlader vinkældrene.

Chianti Classico vinruten

Nord for Strade Bianche kan I også høre klirrende vinglas. Når I er i Toscana er Chianti vinruten et must. Her fremstilles de bedste vin og omgivelserne er ligeså appetitlige. Snus og smag så meget I vil. Skinnende vingårde adskilte af bakker med en fantastisk farvepalet, får vinen til at smage endnu bedre. Snoede veje bringer jer forbi marker fulde af solsikker og vinlandsbyer som Radda i Chianti og Monteriggioni. Her bliver vand til vin, mens terrasserne fanger jer.

Sideveje

Når I nu er i Toscana, må I ikke glemme at besøge disse steder.

San Gimignano

Denne by fyldt med vidundere har en middelalderlig skyline. 12 stentårne rejser sig som antikke skyskrabere i landskabet. Gå gennem gaderne og kom endnu længere tilbage i tiden... til istiden! På Piazza della Cisterna finder I Gelateria Dondoli, som er udnævnt til verdens bedste ismejeri. Ismaestro Sergio komponerer de mest eventyrlige smagssymfonier. Hvad med at prøve safran-pinjekerne og grapefrugt-spumante?

Lucca

Den charmerende by Lucca er bilfri, men I kan...cykle! Så hop på en 'bicicletta' og træd i pedalerne. Via den romantiske Piazza Napoleone kommer I til cykelstien, der løber over de middelalderlige bymure. Hold en pause ved isbilen og zigzag bagefter gennem de labyrintagtige gader i det gamle centrum.

Firenze

I Michelangelo og Da Vincis by, er der mange museer at vælge i mellem. Så mange at man næsten bliver (kultur) skør.

Must- sees i Firenze:

  • Duomo: kirken over alle kirker og Firenzes stolthed
  • Ponte Vecchio: en overdækket bro med en masse smykkebutikker
  • Galleria degli Uffizi: det ultimative museum (køb billetter online i forvejen)

På stranden

Man glemmer næsten at Toscana også har strande. Forlad Strade Bianche og tag til Spiagge Bianche (de hvide strande) lige ved Rosignano og Vada!