Martedi - Tirsdag

Slentreture gennem

små idylliske havnebyer

Tirsdag besøger I en af de postkortkønne byer langs Gardasøen. Husene er malet i farverne som citroner, appelsiner og kanel. I havnene hersker et herligt kaos. Der er ikke noget bedre end at slentre mellem butikker, små torve og cafeer. Lad børnene smage en ægte gelato!

Vores top 5

Peschiera del Garda

Havneby med bymur og fyldt med romersk pragt. Utrolig hyggelig er Via

Cordigero, gågaden langs vandet.

Sirmione

Gardasøens perle, som kun kan nås via en flere hundrede år gammel vindebro. Eller med båd. Den mindre slotsby ligger smukt på en halvø.

Borghetto sul Mincio

Lillebitte idyllisk landsby. Kringlede veje, vandmøller, gæstfrie udendørs-restauranter med La Mamas køkken. Ægte Italien.

Lazise

Her finder I den perfekte restaurant med udendørs servering ved vandkanten. Især hyggeligt om aftenen, når dusinvis lamper spejler sig i vandet. Helt eventyrligt!

Limone sul Garda

Ved nordøstkysten med udsigt til Monte Baldo. Limone ser ud som om den sidder fast på en klippemur og her er stejle veje Men 'nede' på boulevarden er der behageligt fladt.