Kulturelle hotspots

6 unikke must-see’s

Følgende steder bør I se på Costa Brava

Tossa de Mar

Med historiske Vila Vella

Smukke bugter. Gamle bymure. Intakte vagttårn. Historiske Vila Vella er hovedattraktionen i Tossa de Mar. En tur over bymurene er et must her. Tag et hvil på en bænk og se ud over bugten, der er fyldt med små både. Udforsk bagefter de mystiske, smalle, brostensgader i den gamle bymidte. Eller gå op i fyrtårnet i Far de Tossa.


Og så? Sæt jer til rette og nyd et romantisk måltid under en markise i en af de små, hyggelige gader. Mad tip: Den lækre fiskeret cimitomba.

Tordera

Nyd søndagsmarkedet

Køb ind til jeres egne tapas på søndagsmarkedet i Tordera. I kan slentre forbi utallige boder med tøj, snacks, frisk frugt og grøntsager. Køb en pose churros og fortsæt turen til en af de mange parker med legepladser.

Girona

Se kulisserne til Game of Thrones

I oplever den ene skat efter den anden i middelalderlige Girona. Den gotiske katedral, hyggelige shoppinggader, La Rambla de la Libertad og den maleriske, røde bro; alt sammen virkelig kønt!

  • Gå gennem byparken Ribes del Ter.
  • Køb ind på markedet tirsdag eller lørdag morgen. Ibérico skinke og melon er en perfekt appetitvækker hjemme på campingpladsen!
  • I kan beundre kulisserne fra tv-serien Game of Thrones, som katedralen San Pere de Galligants og Plaza del Jurats.

Tip: Forkæl jer selv med tapas

Rumler maven efter alle de kulturelle indtryk? Og er det ikke spisetid endnu? Heldigvis kan I bestille små snacks dagen lang i Spanien. I har gættet det: Tapas. Nogle gange får I dem endda med, når I bestiller en omgang drikkevarer.

Figueres

Dalis by

Det er lyserødt, ligner et orientalsk eventyrslot og har kæmpe påskeæg på taget. Hvor mon dette er? Ved Salvador Dali museet i Figueres selvfølgelig! Selve bygningen er en fryd for øjet. Indenfor kan I beundre hans surrealistiske malerier, mærkelige skulpturer og optiske illusioner, der sætter fantasien på overarbejde. Dali (1904-1989) var en excentrisk kunstner, som nu giver dig og din familie en dejlig dag med oplevelser. De små vil også synes det er sjovt at udforske manden med det sjove overskægs museum.

Figueres er en lille catalansk by, 25 km fra den franske grænse. Efter at have besøgt museet, kan I sætte jer på en café i det bilfrie centrum og nyde en open air koncert med en af de mange gademusikanter.

Cadaques

Skjult perle

Godt gemt mellem Cap de Creus klipperne og kun tilgængelig via en snoet vej, finder I den magiske by Cadaques med de hvidskurede huse og terracotttafarvede tage, romantiske gader og vuggende både i bugten. Et scenarie, som er helt utroligt stemningsfyldt. Intet under, at kunstnere, malere og forfattere trives her på dette postkortkønne sted. Salvador Dali og Picasso blev også fortryllede af den smukke havudsigt og dyppede deres pensler i maling her.

Montserrat

Mystisk bjergkloster

Et berømt sted for pilgrimme i dette fremmedartede bjerglandskab. For 880 år siden fandt en gruppe hyrder et billede af en syngende og skinnende sort Madonna i en grotte her. En god grund til at bygge et fantastisk Benediktiner kloster her, hvor I ikke blot kan se billedet af Madonna, men også opleve det berømte drengekor optræde. Montserrat besøges ikke kun af pilgrimme, men også af vandrere, der søger ensomhed samt af naturelskere. Den unikke ’skulpturerede’ bjergtinde er mytisk. At vandre her er absolut enestående og udsigten er som at se ud af himlens vindue.

Sådan kommer I dertil
Montserrat ligger 50 km øst for Barcelona. Tag bilen (forbered jer på nogle seriøst skarpe hårnålesving) eller toget til Aeri Montserrat. Herfra tager I Telefèrico (kabellift). I er ved klosterets låger på 5 minutter. Tag vandreskoene og en tyk sweater på, det kan blive køligt heroppe!